Reebok Hockey . . .

Kjærholms

Danske Bank

Place2Live

RIK Reebok Camp 2010

Hørsholm Apotek

Besøg Skatertown her

"Rungsted Ishockey Klub tager de første spæde skridt tilbage mod elite ishockey i Hørsholm"

Det er med stor beklagelse, at RIK nu må konstatere, at chancen for en Cobras overlevelse er om end meget lille.

Det er trist for Hørsholm og rigtig ærgerligt for fans, sponsorer og ikke mindst for medlemmerne af Rungsted Ishockey Klub. Byen har brug for et elitehold, som inspiration for vores ungdomsspillere, samt som brand for Hørsholm, som igennem mange årtier har haft et elitehold blandt de bedste i landet.

Ovenpå Danmarks historiske succes ved VM i Tyskland, samt vores ønske om, og store behov for elite ishockey i Hørsholm, danner RIK nu en arbejdsgruppe bestående af RIK bestyrelses­medlemmer Jakob Vestergaard, Peter Møller og Thomas Johnsen, Cobras Direktør Philip Filipsen samt sportskoordinator Thomas Weichel og ungdomstræner Søren True, der sammen skal planlægge den fremtidige struktur for elite ishockey i Hørsholm.

RIK har længe haft planer om, at få et hold i 1 division, så klubben kan udvikle sine mange talenter og opretholde et højt niveau i tæt samarbejde med et ligahold. Det betyder, at RIK vil etablere et eliteudvalg omkring vores U17/U20/1. divisions hold, der skal binde bredden i ungdomsafdelingen sammen med eliten i senior afdelingen og herigennem påbegynde rejsen tilbage mod isligaen. Formålet med eliteudvalget er, at drive eliten samt skabe et økonomisk stærkt fundament således at der vil være basis for at komme tilbage til isligaen.

Det er vigtigt, at understrege, at denne beslutning ikke betyder, at der mistes fokus på hele vores ungdomsafdeling - tværtimod. RIK er af den overbevisning, at fremtidens elitehold primært skal bestå af vores egne spillere. Vi vil derfor arbejde målrettet på, at tilsikre de midler der skal til denne fortsatte udvikling. Det betyder ligeledes, at vi arbejder på, at få et 1. divisions hold, et U20 kamphold, samt et U17 hold. Dette vil selvfølgelig være afhængig af spillergrundlaget i de nævnte årgange.

RIK vender tilbage snarest muligt, med meget mere information omkring denne nyhed, for alle må hjælpe til for at dette kan lykkedes, dvs. sponsorer, fans, spillere og alle medlemmer af Rungsted Ishockey Klub.

Ønskes yderligere uddybning heraf, kan der rettes henvendelse til formand, Jakob Vestergaard - jv@rik.dk - Rungsted Ishockey Klub.

Med venlig hilsen,
Rungsted Ishockey Klub,
Bestyrelsen

 

 

 

Goodsport Istider Kontakt
2 Arkitekter Tuborgfondet Køb denne plads, kontakt Peter Møller !!
Jakob Nordberg - Malerfirma Fotograf Kjeld Wiinblad Cobras Hockey


Print denne side
Anbefal denne artikel til en ven